Godt at vide om vores

Faciliteter

Generelt

Ved ankomst beder vi dig om at kunne identificere dig, og det kan du gøre ved hjælp af et campingpas, pas, kreditkort eller kørekort.

Hos Randbøldal Camping kan du betale med kontant eller med kreditkort som Dankort, Eurocard-Mastercard og Visakort.

WiFi er gratis på hele campingpladsen.

Vores campingplads er indrettet til både telte, campingvogne, autocampere (> 7,5 m samt > 4 t) og anhængere (> 5,5 m, uden trækbom). Du må også gerne medbringe et ekstra telt i en begrænset størrelse.

Vores firbenede venner er naturligvis velkommen på campingpladsen. Lad venligst ikke hunden være alene i hytten, og når I går tur, bedes hunde altid være i snor. Der ligger en dejlig hundeskov meget tæt på campingpladsen til fri afbenyttelse.

Området og beliggenheden

Randbøldal Camping ligger i Jylland. Vi kalder det gerne i hjertet af Danmark, nemlig ved Vejle Å og kun 12 km fra Legoland®.

Vores campingplads ligger skønt nede i en dal blandt bakker og skov. Pladsens område er overvejende dækket med græs, og hele campingpladsens område er indhegnet. For at tilgodese alle vores gæster har vi totalt rygeforbud de steder, hvor gæster almindeligvis færdes, hvilket vil sige: toiletter, køkkener, TV-stuer, hytter, lejligheder samt værelser.

Sport og fritidsaktiviteter

En af de store attraktioner ved campingpladsen er vores natursø. Søen er anlagt i 1934, har et areal på 5000 m2 og er en natursø, hvor vandstanden suppleres ved hjælp af grundvand. Det er muligt at leje vandcykler, som er en sjov aktivitet, når den danske sommersol bager på os. Vores vandcykler er fra 2017 og er derfor i rigtig god stand!

På Randbøldal Campingplads kommer dine børn ikke til at kede sig. God legeplads, søen, trampoliner, bordtennis, vandcykler og mooncars. Det er blot nogen af vores aktivitetstilbud til børn. Lej en cykel eller en mooncar til børnene og tag hele familien med på en cykeltur i det skønne område lige uden for campingpladsen. Der er mange gode ruter og forskellige længder.

Området omkring campingpladsen indbyder både til gode gåture eller cykelture – også til den aktive, der gerne vil have sus i håret og drøne gennem skoven på en mountainbike. Du kan leje cykler hos Randbøldal Camping, så det bliver næsten ikke nemmere (se vores prisliste).

Hvis du godt kan lide at fiske, har du inden for en radius af 8-12 km fra campingpladsen flere muligheder for at komme ud med snøren. Der er både Vejle å og Put and Take i nærheden. Kom ind i receptionen og få mere information om mulighederne for at komme ud og fiske. Vi hjælper dig gerne, og du kan også købe fisketegn hos os. Hold også øje med vores aktivitetskalender, når vi ind i mellem arrangerer fisketure.

Randbøldal er generelt et dejligt område at holde ferie. Ud over gode vandrestier og forskellige cykelruter lige uden for campingpladsen kan du også udforske:
– Pentaque og Krolfbaner
– Gokartbane, der er 4 km lang
– Museum med vandeksperimentarium

På selve pladsen kan du boltre dig ved søen eller ved kanten ind til skoven eller du gøre brug af vores egne aktiviteter:
– 2 legepladser med trampoliner
– Bordtennis
– Billiard
– Stiggolf
– Vandcykler
– Mooncars

Og meget mere ….

Café og butik

Vores café Skjulestedet er det helt rigtige sted at få stillet sulten. Alt lige fra de nemme retter til den gode traditionelle, danske mad og børnemenuer. Spis i caféen eller tag maden med. Vi har Happy Kids bags til børnene, mens I venter eller legeafdeling, hvor tiden går hurtigt. Vi har også en god varieret morgenbuffet mellem kl. 8-11 i højsæsonen.

I vores butik tæt ved receptionen har vi et godt og bredt udvalg af dagligvarer samt søde sager. Vi har også friskbagt brød hver dag, hvor du har mulighed for at forudbestille dagen før. Butikken er åbent hver dag i højsæsonen og lukket om vinteren. Der er gode indkøbsmuligheder kun 3 km fra campingpladsen.

Faciliteter

Du finder den nærmeste hæveautomat ca. 12 km fra campingpladsen.

På campingpladsen har du adgang til elektricitet med en kapacitet på 10 A.

I vores reception har du adgang til både fax, fotokopimaskine og scanner.

Vask og madlavning

På campingpladsen finder du to gode og veludstyrede gæstekøkkener med adgang til både koldt og varmt vand samt gasblus. Det er gratis at bruge vores gæstekøkkener. Vælger du at bo i hytte, er de fleste udstyret med køkkenfaciliteter.
Husk: vandet på campingpladsen er rent og kan bruges/drikkes direkte fra hanen i vores køkkener, alle andre vandposter samt i hytter og lejligheder.

På campingpladsens område har vi et særligt vaskeområde, som er udstyret med både vaskemaskiner og tørretumbler. Du kan købe jetoner i receptionen. Vi har også sørget for, at du kan komme til at stryge dit tøj. Se kortet over campingpladsen og få mere at vide.

Vi kan naturligvis hjælpe dig med at få udskiftet tomme gasflasker. Se vores prisliste.

Spørg i receptionen og få mere information om adgang til køleskab eller fryser.
Har du valgt overnatning i en af vores hytter eller lejligheder, har du eget køleskab.

Sanitet

Vi har tre sanitære komplekser på campingpladsen. Det er gratis at anvende brusebad samt koldt og varmt vand.
Se kortet over pladsen og find de sanitære områder.
Se også hvor du kan finde andre faciliteter, som du er interesseret i, så som: tøjvask, opvask eller punkt til tømning af kemiske toiletter.

Hos Randbøldal Camping har du mulighed for gratis at anvende familiesanitære forhold.
Her er også et baby-room, dvs. et større toilet med brud samt WC med mulighed for at bade og pleje små børn.

For handicappede

Randbøldal Campingplads er generelt et handicapvenligt sted, dog ligger vi i en dal, så der må påregnes et bakket landskab. Vi har handicapvenlige fællesarealer og badefaciliteter. Spørg os i receptionen om flere detaljer.