(+45) 7588 3575

Randbøldal Camping

OFTEST STILLEDE SPØRGSMAL

FAQ

Kontakt os   Om Randbøldal

Om Randbøldal

Hvad er godt at vide om vores campingplads?

Hvorfor vælge at holde ferie hos Randbøldal?

Randbøldal Camping er stedet for hele familien. Vi ligger i hjertet af Danmarks smukkeste natur (lige ved siden af Legoland®) og tæt ved Vejle. Vores unikke beliggenhed gør os til en fantastisk base for et besøg i f.eks. Legoland®, Danmarks største vandland Lalandia eller Givskud ZOO og Safaripark. Vi har både skov, søer og en enestående natur, der kan udforskes med f.eks. lange vandreture, cykelture eller måske lystfiskeri.

Hvordan kan jeg kontakte jer?

Du kan sende os en e-mail på: info@randboldalcamping.dk eller ringe til os på telefon (+45) 7588 3575. Du kan også bruge vores kontaktformular her på hjemmesiden. Alternativt kan du også kontakte os via vores Facebook side.
Vi bestræber os altid på at svare så hurtigt, vi kan – og altid inden for 24 timer. Haster din henvendelse, kan vi anbefale, at du ringer ind.

Hvilke sprog tales i receptionen?

Vi taler flere forskellige sprog – det vil sige dansk, engelsk og endda lidt polsk.

Er der adgang til Internet på campingpladsen?

Ja, vores gæster har et hurtigt og trådløst Internet til deres disposition for kun 20 DKK / 3 EUR i døgnet. I vores receptionsområde samt i restauranten tilbyder vi naturligvis gratis WIFI.

Er der en restaurant på campingpladsens område?

Ja, vores gæster er meget velkomne i vores familierestaurant “Skjulestedet”, som serverer rigtig god, traditionel dansk mad. Vi skræller selvfølgelig vores kartofler selv! Til børnene har vi også altid gode specialtilbud på menuen, og du kan også købe mad ud af huset fra vores restaurant. Vi arrangerer flere gange i løbet af højsæsonen særlige aftener med god mad og underholdning. Hold øje med vores kalender.

Hvor finder jeg et informationspunkt, når jeg ankommer?

Informationspunktet finder du i receptionen. Når du ankommer, får du et kort over hele campingpladsen sammen med detaljer om faciliteter og udstyr. Hos os får du information om campingpladsen, kommende begivenheder, information om de forskellige udflugter, og du kan også købe Happy Pass, billetter til Legoland® og Giveskud ZOO samt jetoner til møntvaskeriet i vores reception.

Ophold og reservation

Nyttig viden før og under dit ophold

Hvordan kan jeg reservere / bestille overnatning?

Du kan bruge vores Online Booking her direkte på hjemmesiden, som gør det nemt og hurtigt for dig at bestille dit ophold hos os. Når du reserverer dit ophold via hjemmesiden, er du naturligvis garanteret samme pris, som vi tilbyder via andre online portaler. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os.

Hvornår kan jeg tjekke ind og ud?

Indtjekning sker mellem kl. 14.00 og 20.00
Udtjekning sker mellem kl. 09.00 og 11.00
Planlægger I at ankomme efter kl. 18.00, vil vi gerne bede jer om at kontakte receptionen og give besked, så vi ikke giver pladsen til en anden.

Hvilke regler gælder i forhold til annullering af en betilling?

Annullerer du din bestilling senest 30 dage før ankomst, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på DKK 350,-.
Annullerer du din bestilling senere end 30 dage før ankomst, vil du blive opkrævet for min. 1 overnatning – dog maks. 50% af det fulde beløb.

Må jeg have dyr med på campingpladsen?

Ja da! Vi bliver kun glade, hvis du har f.eks. din hund med. Vil du være helt sikker i forhold til at medbringe dyr på ferien, beder vi dig om at kontakte receptionen på forhånd i forhold til de praktiske detaljer.

Kan jeg få rabat på mit ophold?

Er du medlem af det danske FDM og DCU, får du rabat ved at fremvise dit medlemskort ved ankomst.
Er I en større gruppe, kan vi finde en særlig gruppepris. Ring til os og vi kan aftale betingelser og pris for opholdet.
På vores hjemmeside kan du også altid finde vores specialtilbud og særlige rabatter hen over året.

Hvilke overnatninger kan jeg vælge?

Hos Randbøldal Camping har vi plads til alle campister. Vi har teltpladser, hvor du selv medbringer campingvogn og telt eller kun telt, men vi har også vores hyggelige træhytter og lejligheder.
Vores teltpladser er beregnet til både telte (du kan også medbringe et ekstra telt i en begrænset størrelse), anhængere (> 5,5 m, uden trækbom) og autocampere (> 7,5 m samt > 4 t).

Hytter og lejligheder

Værd at vide om overnatningsmulighederne

Er der brusebad på campingpladsens område?

Ja, på campingpladsens område har vi to sanitære områder med brusebade og varmt vand, som naturligvis er gratis at benytte, når du er gæst hos os (se kortet). Ønsker du at leje en hytte, skal du – inden du bestiller – være opmærksom på, at der er hytter med og uden brusebad.

Må jeg grille på campingpladsen?

Ja, vi har mange gode steder rundt på pladsen, som er perfekte til en god grillaften. Du kan også låne en grill ganske gratis i receptionen. Se kortet over campingpladsen.

Skal jeg selv medbringe sengetøj og håndklæder?

Det behøver du ikke. Mod mindre betaling kan du leje sengetøj og håndklæder hos os.

Hvor kan jeg lave mad?

På vores campingplads kan du lave mad selv eller evt. sammen med andre. Vælger du at overnatte i en af vores dejlige hytter, er de fleste hytter udstyret med et mini køkken, så du ikke skal ud på pladsen. Vi har to køkkener på selve campingpladsen – gas + varmt og koldt vand – så du også kan klare opvasken. Det er naturligvis gratis at benytte, når du camperer hos os.

Hvor kan jeg vaske tøj?

På campingpladsen finder du et dedikeret område til tøjvask med mulighed for at bruge både vaskemaskine, tørretumbler og håndvask/opskylning. Det koster DKK 30,- pr. jeton, som du kan købe i receptionen. Vi har også sørget for, at du kan stryge tøj, mens du er her.
Se kortet over campingpladsen.

Placering – find vej

Hvordan finder du Randboldal Campingplads

Hvor langt væk ligger søen fra campingpladsen?

Søen ligger midt i området – altså som en del af campingpladsens område. Det er en natursø med flere forskellige muligheder for aktiviteter.

Hvordan finder jeg vej?

Nord-øst (Vejle): Tag rute 28 (Billund), indtil du kommer til Ny Nørup. Efter ca. 1 km drejer du til venstre mod “Rodalvej”. Kør ca. 3 km indtil du kommer til Randbøldal Kro, og du er her næsten. Følg skiltene resten af vejen.

Syd (Kolding):Tag afkørsel 63 på motorvejen, drej til venstre og tag rute 176 mod Bredsten efter 250 m. I Bredsten kører du mod Ny Nørup. Efter ca. 1 km drejer du til venstre mod “Rodalvej”. Kør ca. 3 km indtil du kommer til Randbøldal Kro, og du er her næsten. Følg skiltene resten af vejen.

Find vej – se kort

Hvor langt er der fra campingpladsen til Legoland®?

Legoland® ligger ca. 12 km fra campingpladsen. Det tager ca. 15 minutter at køre derhen i bil. Du kan springe køen over ved at købe billetter hos os i receptionen.

Er der butikker i nærheden?

I højsæsonen kan du handle ind i vores butik på campingpladsen, som ligger ved indgangen. Vi har alt det gængse, som du har brug for. Andre indkøbsmuligheder ligger kun ca. 3 km fra selve campingpladsen, som også er åben uden for højsæson.

Attraktioner

Hvad ligger der i nærheden?

Hvor kan jeg købe billetter til Legoland®?

Du kan købe billetter til Legoland og Givskud Zoo og Safaripark i vores reception, så du ikke behøver at vente i kø, når du kommer frem. Den tid, du sparer, kan du jo bruge på en lille frisk gåtur i vores skønne område.

Hvilke aktiviteter er der for børn?

Børn keder sig aldrig hos Randbøldal Camping. Der er masser af skøn natur at boltre sig i, legeplads med trampoliner og en sø midt i området med en 65 m. stor vandrutschebane. Vi har også bordtennis, billiard og moonbikes, der gør en cykeltur i området så meget sjovere!

Hvilke attraktioner ligger tæt på campingpladsen?

Randbøldal Campingplads er en perfekt base, hvis du gerne vil besøge f.eks. Legoland®, Lalandia – Danmarks største vandland eller Givskud Zoo og Safaripark. Jelling er helt klart også et besøg værd eller en tur til Danmarks ældste by – Ribe. Vil du gerne køre i bil på stranden, ligger Rømø inden for rækkevidde, og i hele området her ligger der generelt mange gode, lokale attraktioner, som er værd at besøge.
Se på kortet over området og find ud af, hvilke andre spændende byer, vi har i oplandet. Du er også meget velkommen til at kontakte os i receptionen, så vi kan hjælpe dig. Endvidere ligger der informationskort på tre sprog (dansk, engelsk, tysk) i alle vores hytter og lejligheder.

RANDBØLDAL CAMPING

Online Booking

Når du reserverer gennem vores hjemmeside er der garanti for:
Du får samme pris som på andre portaler ud over hjemmesiden
Du får en omgående bekræftelse af din reservation
Du har fuld sikkerhed for betalingen

 
Online Booking